Seite:Grimms Märchen Anmerkungen (Bolte Polivka) I 505.jpg

	Johannes Bolte, Jiří Polívka: Anmerkungen zu den Kinder- und Hausmärchen der Brüder Grimm I 57. Der goldene Vogel

Vlämisch: De Mont en de Cock, Wondersprookjes p. 269 ‘Van den zingenden vogel’. Cornelissen-Vervliet nr. 7 ‘Van den gouden vogel, het gouden peerd en de prinses’. Ons Volksleeven 8, 88. – Dänisch: Grundtvigs hsl. Register nr. 13 ‘Fugl, hest og prinsesse’. Ein Volksbuch in sechszeiligen Strophen, angeblich aus dem Holländischen übersetzt, erwähnt Nyerup, Morskabslæsning in Danmark 1816 S. 227: ‘En herlig ny Historie om Konning Edvardo af Engeland, som var udi en ulægelig Sygdom geraaden, men dog af en viis Qvindes Raad blev cureret, og det formedelst Kongens yngste Søn Prints Arti Friemodighed, som havde sin syge Fader saa kjær, at han rejste til den rige Dronning af Arabia, hvor han med Liste bekom hendes Klenodier, og førde Dronningens dyrebare Fugl Phoenix hjem med sig, dog [og?] paa det sidste efter megen Gjenvordighed, som Printz Artus havde udstanden, bekom han Dronningen til ægte. Af hollandsk paa danske Rim udsat af P. J. H.’ (Kjøbenhavn 1696 u. ö). Die drei Königssöhne heißen Carl, Wilhelm und Artus; statt des Fuchses berät ein Esel den jüngsten Bruder. Etlar 1891 S. 141 ‘Livets Fugl’ (der jüngste Sohn heißt Bryde, Esel). Madsen S. 3 ‘Guldfuglen’ (hilfreicher Fuchs). Berntsen 1, 9 nr. 1 ‘Bryde Kongesøn’ (Per, Pol, Bryde; Vogel Phönix; Esel; vgl. das unten zu nr. 126 angeführte Volksbuch). Kamp 2, 1 nr. 1 ‘Fuglen Grif’ (Jungfrau mit Lebenswasser; Esel). Grundtvig, Folkeæventyr 3, 102 ‘Guldfuglen’ (Prinz Alexander; Fuchs). Kristensen, Danske Folkeæventyr nr. 40 ‘Gulddue, guldfisk og prinsesse’ (eine weiße Hindin rät) und nr. 41 ‘Kongesønnen og fuglen’ (zwei alte Männer raten). Kristensen, Aev. fra Jylland 3, 172 nr. 33 ‘Guldfugl, Prinsesse og Hest’ (Apfelbaum vom Vogel geplündert; Fuchs). Skattegraveren 5, 179 ‘Guldfuglen’ (Apfelbaum; Löwe). – Schwedisch: Eine 1701 geschriebene Fassung ‘Konungen av England ock hans söner’ bei Ahlström, Sv. landsmålen 11, 1, 107; vgl. p. 69. Zwei aus Grimm übersetzte Volksbücher ‘Guldfogeln, eller Riddaren på Räfven’ (Stockholm 1824) und ‘Gullfogeln, Gullhästen och Prinsessan samt den förtrollade Räfven’ (Jönköping 1826 u. ö.), s. Bäckström 3, 42 und Bondeson, Historiegubbar p. 319. Wigström, Folkdigtning 1, 261 ‘Fogel Grip’. *Svensén, Lönns sagor nr. 3 ‘Räven’. Åberg nr. 179 ‘Fogeln ock hästen ock prinsässon’ und nr. 220 ‘Den förtrollade prinsen och den underbara fågeln’. Allardt nr. 126 ‘Hur träguålsmästarns pojki fikk prinsässon’. Hackmans Register nr. 550. – Norwegisch: Asbjörnsen nr. 83 ‘Guldfuglen’. Bergh, Nye

Empfohlene Zitierweise:
Johannes Bolte, Jiří Polívka: Anmerkungen zu den Kinder- und Hausmärchen der Brüder Grimm I. Dieterich’sche Verlagsbuchhandlung, Leipzig 1913, Seite 505. Digitale Volltext-Ausgabe bei Wikisource, URL: https://de.wikisource.org/w/index.php?title=Seite:Grimms_M%C3%A4rchen_Anmerkungen_(Bolte_Polivka)_I_505.jpg&oldid=- (Version vom 1.8.2018)